Corporate Visual Identity

Det rette udtryk skal være unikt og vise, hvad I vil

Vores tilgang til visuel kommunikation og design tager udgangspunkt i strategisk kommunikation og god historiefortælling. Uanset om det er grafisk design, visuel identitet, film eller branding, handler det om at skabe en troværdig fortælling. En fortælling, hvor afsenderen matcher jeres troværdighed og formål.

Vores fineste opgave er at skabe synergi mellem, hvad vi siger, og hvordan vi ser ud. Derfor starter vores arbejde med, at vi bliver klogere på jer som kunde, jeres baggrund og formål. Det sikrer, at vi i fællesskab kan finde de værdier, der skal fremhæves og tydeliggøres visuelt.

Hvordan kan vi bidrage til at visuelt differentiere jer, så I trænger igennem støjen på en troværdig måde? En zebra er for eksempel i virkeligheden bare en hest. Den ser bare lige lidt federe ud.

Mads Jonassen
“Vores fineste opgave er at skabe synergi mellem, hvad vi siger, og hvordan vi ser ud”
Kreativ chef

Jeres udtryk skal appellere direkte til målgruppen

Men det handler ikke kun om, at I skal kunne se jer selv i et design, koncept eller kreativt greb. Det handler i lige så høj grad om at forstå jeres målgruppe. Uden indsigter i hvem de er, og hvad de reagerer på, bliver historien ligegyldig. Det kan godt være, I har verdens bedste produkt, men hvis ikke vi forstår at involvere modtageren rigtigt i det, er det sværere at sælge stort.

Visuel kommunikation og design handler med andre ord om at skabe noget, hvor vi kommer hinanden ved. Modtageren skal kunne se svarene på spørgsmål som ”Hvad betyder det for mig? Hvad kan jeg bruge dig og din fortælling til? Hvordan kan du hjælpe mig til at skabe de forandringer, jeg ønsker i mit liv?”

Det gennemarbejdede kreative, visuelle koncept er ikke bare nice to have. Det er need to have, når I vil gøre god forretning eller trænge igennem med sit budskab.

Det kan godt lyde højtravende – men uanset om det er et nyt logo, et kampagnesite eller den helt store brandfilm, I er på jagt efter, så er det vigtigt at få fortællingen med.