Events & Konferencer
Events og konferencer er et traditionelt men effektivt greb, der understøtter mange kommunikationsmål som for eksempel at sætte dagsorden, få politisk indflydelse, sikre vidensdeling eller skabe netværk
Møder, konferencer og events er en anledning til at samle en specifik gruppe mennesker om emner, sager, fagligheder og interesser, der giver mening og skaber værdi for dem. Netop derfor vægter vi i Lead Agency dette klassiske kommunikationsgreb højt.
Det giver deltagerne adgang til viden, inspiration og budskaber, som de kan dele, diskutere og derefter udbrede i deres arbejde og netværk.
Uanset om der er tale om fysiske eller digitale arrangementer, giver de anledning til at positionere sig som thought leader på et specifikt område og vise det overskud, engagement og den kompetence, som lederskab kræver. Samtidig er de en god mulighed for at skabe nye relationer og sætte en dagsorden til gavn for forretning, kunder og interessenter.
Vi skal skille os ud
Der er mange konferencer og events i markedet, og derfor er det vigtigt for os, at vise stor respekt for deltagernes og gæsternes tid ved at tilbyde indhold og inspiration af højeste kvalitet. Det er afgørende, at de går hjem fra arrangementet med en følelse af, at tiden var godt givet ud. Sagt direkte: Vi skal for alt i verden undgå at spilde folks tid.
Derfor er vores tilgang til det succesfulde konference-, møde- eller eventdesign at sikre et stærkt, kreativt og måske ligefrem brandet koncept. Programmet, oplægsholdere, debattører og totaloplevelse skal inspirere, underholde og levere høj kvalitet fra start til slut. Vi har udviklet en ”modningskurve” for den gode konference, der sikrer, at aktiviteter og kommunikation før, under og efter giver os de ønskede resultater.
Alle detaljer skal spille til punkt og prikke
Ved selve begivenheden tager vi ansvar for, at alt kører til punkt og prikke. Vores erfarne projektledere udarbejder detaljerede drejebøger, sikrer at moderator briefes grundigt på forhånd og at hele flowet herunder film, tryksager og side-events kører.
Digitale konferencer, møder og events stiller endnu større krav til indhold og produktionskvalitet. Her er vores erfaring, at et set-up, der designes meget lig en Tv-produktion, giver en bedre oplevelse for online-gæster.