Eva Svavars

Group Client Lead & Partner

Eva er specialiseret i corporate branding og strategisk kommunikation for virksomheder, organisationer og myndigheder, for hvem samfundsengagement og stakeholder engagement er i fokus. Derudover hjælper Eva virksomheder med at definere deres ”purpose” og skabe det narrativ, der indkapsler virksomhedens formål, historie, ekspertise, værdiskabelse og ambitioner i markedet.

Evas arbejde er kendetegnet ved, at hun insisterer på, at kreativitet, inspiration i overflod, datadrevne indsigter og konceptuel udvikling altid skal gennemsyre teamets arbejde og løsninger på en opgave. Vi kan kun skabe værdifuld forandring, når vi virkelig forstår kundens forretning og drømme om fremtiden.

Eva sidder i LEAD’s direktion, hvor hun har ansvar for strategi og branding, og hun leder LEAD’s faglige udvikling indenfor corporate branding og strategisk kommunikation.

Før Eva blev konsulent i 2013 arbejdede hun med nation branding i Erhvervsministeriets departement (2008-2013). Og i årene før i Venstres sekretariat på Christiansborg. Eva er cand.soc. i politisk kommunikation og ledelse fra CBS, BA i samfundsvidenskab og EU-studier fra RUC og har desuden taget MBA-kurser på University of Washington. For nyligt har hun taget et ledelseskursus på Harvard Business School (2017) og CBS og Børsens bestyrelsesuddannelse (2021).

Eva har bl.a. løst opgaver for Nordisk Ministerråd, KIRKBI, Børns Vilkår, EKF Danmarks Eksportkredit, Copenhagen Infrastructure Partners, Velliv Foreningen og Visa.

Eva starter dagen med solhilsner og Børsen. I sin fritid læser hun en masse bøger, øver sig i at meditere og spille musik og kæmper for økonomisk ligestilling som bestyrelsesforkvinde i Kvindeøkonomien.