Presseomtale skal sikre, at danskerne kender deres rettigheder til flyhjælp
Opgaven
Flyhjælp har én mission: at give retfærdighed, tid og penge tilbage til rejsende. Når et fly bliver forsinket eller aflyst, tager de kampen med flyselskaberne for få de penge retur, som retmæssigt er passagerernes.
Lead Agency er Flyhjælps faste PR- og kommunikationsbureau, og i tæt samarbejde skaber vi presseomtale, når Flyhjælp for eksempel tager endnu en kamp mod et stort flyselskab, eller der falder en juridisk afgørelse med principiel betydning for flypassagerers rettigheder. Sideløbende er vores opgave at udbrede Flyhjælps viden om passagerernes rettigheder og positionere Flyhjælps folk som eksperter på området.
Udfordringen
Mange rejsende kender ikke deres rettigheder, og det hjælper vi Flyhjælp med at ændre på. Vi placerer Flyhjælps talspersoner i interviews med relevante medier i det danske medielandskab. Vi sikrer en løbende omtale af passagernes generelle muligheder for kompensation, og når danskernes rejselyst er på sit højeste, sørger vi for, at relevante guides og statistikker rammer de rigtige medier.
Løsningen
Inden for den første måned af vores samarbejde fik Flyhjælp 85 presseomtaler på tværs af online-, print og TV-medier. Mere end 50 forskellige medier har bragt omtaler af Flyhjælp på baggrund af bl.a. pressemeddelelser og interviews.
