Ny corporate communication strategy for Specsavers i Nordeuropa

Udfordringen

De fleste ved, at Specsavers (Louis Nielsen i Danmark) sælger briller, og dette til en konkurrencedygtig pris. Men hvor mange kender til virksomhedens høje faglige ekspertise, værdier, baggrund for at drive forretning og ønsker for fremtiden?

Specsavers er nemlig meget mere end ”bare” briller – bag ved ligger en vision om at gøre et godt syn tilgængeligt for alle.

Specsavers ønskede derfor vores hjælp til i højere grad at bringe denne vision til live, sikre en større alignment på tværs af markeder og afdelinger og identificere en samlende ambition og offentlig relevant stemme, der udspringer af virksomhedens kerneværdier, men som rækker ud over produktet, udmøntet i en ny corporate communcation strategy.

Løsningen

Lead Agency faciliterede en omfattende række interviews og fokusgrupper på tværs af fem markeder i Nordeuropa, der skulle kaste lys over, hvilke kommunikative udfordringer, Specsavers stod over for, og hvilke ambitioner, der kunne identificeres på tværs – og ikke mindst hvilke aktiviteter, der kunne sættes i værk på tværs af organisationen for at understøtte én samlet fortælling for Specsavers Nordeuropa.

På baggrund af dette, koblet med samfundsanalyser og trends, formuleredes en ny regional strategi for, hvordan Specsavers i regionen og de enkelte markeder kan positionere sig som førende inden for at gøre god øjensundhed tilgængelig for alle. Det resulterede i en række konkrete kommunikationstemaer, der kan sikre agenda setting, nøglebudskaber, målgruppebeskrivelser og endelig en række konkrete anbefalede aktiviteter, der kan sikre implementering og eksekvering af strategien.

Resultatet

Strategien har givet Specsavers en samlet fortælling, der bygger på virksomhedens stærke værdier og visionen sammen med en ramme for, hvordan virksomheden fremadrettet skal positionere sig og kommunikere. Strategien har haft fokus på at være operationel ved at tage højde for kommunikation og budskaber målrettet den offentligheden og et komplekst stakeholderlandskab afsluttet med konkrete værktøjer til, hvordan Specsavers bør at arbejde videre med implementering og eksekvering af strategien.

Resultatet blev en corporate communication playbook, som alle markeder kan læne sig op ad på tværs af kanaler og kommunikationsdicipliner, med klare budskaber, overblik og håndgribelige indsatsområder. Næst venter implementering af de identificerede indsatser, som skal bringe strategien til live.