Alternativet til allergi - en kampagne, der sætter fokus på allergi som en kronisk sygdom
Udfordring
20-30 procent af danskerne har luftvejsallergi i varierende grad, hvilket gør allergi til en folkesygdom. Alligevel får allergi meget lidt opmærksomhed i offentligheden, blandt patienter og på politisk niveau.
ALK ønskede at sætte fokus på allergi som en kronisk sygdom og skabe politisk opmærksomhed på de samfunds- og helbredsmæssige konsekvenser ved ubehandlet allergi.
Det krævede et øget kendskab til sygdommen.
Løsning
Under konceptet “Alternativet til allergi” blev en omfattende public affairs-kampagne udarbejdet. Arbejdet blev indledt med en interessentanalyse og strategi, som skabte grundlaget for en disease awareness-kampagne.
Kampagnen bestod af en massiv presseindsats, en årligt tilbagevendende survey, outdoor og indhold på sociale medier efterfulgt af en målrettet politisk indsats med dialog med nationale og regionale beslutningstagere, et rundbordsmøde og en række offentlige debatter på Folkemødet.




Resultat
I 2023 og 2024 var der over 30 artikler/indslag i landsdækkende og regionale medier om konsekvenserne af såvel pollenallergi som husstøvmideallergi. Samtidig havde outdoor- og SoMe-indsatsen stor udbredelse med 379.000 eksponeringer i 2023 og 513.000 i 2024.
Den øgede opmærksomhed omkring sygdommen gjorde, at allergi gik fra stort set ikke at være på politikernes radar til i højere grad at blive anerkendt som en kronisk sygdom. I Region Hovedstaden har man sat sig for at lave en strategi for udredning og behandling af allergi fra 2025.