Kontakt mathias
+45 52 39 12 05
Mathias Steen
Junior konsulent
Mathias er – som mange andre i huset – drevet af at skabe kommunikation, der flytter holdninger og adfærd. Og netop dét, har han allerede haft erfaring med. Inden sin tid hos Lead har han været praktikant i VisitDenmark’s PR-team i New York, hvor han bl.a. fik sat Sønderjylland på verdenskortet gennem en strategisk indsats, da TIME Magazine placerede området på deres 100 World’s Greatest Places 2025. Svendborgenseren mener dog selv, at Sydfyn blev forbigået.
Som en del af sin Kommunikationsuddannelse på DMJX har Mathias desuden læst et halvt år på University of Technology Sydney, hvor han har styrket sine kompetencer indenfor kreativ kampagneudvikling og eventplanlægning.
Ud over en passion for kommunikation, har Mathias en kærlighed for film og serier. Han har ved siden af sit studie opbygget en online tilstedeværelse med 16.000+ følgere og flere end 3,4 mio. visninger, hvor han skaber indhold om film og serier i samarbejde med bl.a. Nordisk Film, SF Studios og Prime Video. Fun fact: Mathias har mødt Adam Sandler tre gange.
Foruden at være indholdsglad og self-proclaimed filmnørd er Mathias også en gedigen livsnyder. Film gør ham glad – men det gør fodbold og godt selskab i mindst lige så høj grad. Han er derfor ofte at finde på en mindre god fodboldbane, højst sandsynligt iført den nyeste Liverpool-trøje, eller i køkkenet med vennerne til den ugentlige fællesspisning.