
Kontakt Louise
+45 26 46 46 85
Louise Bendixen
Advisor
Louise er Advisor i LEAD og arbejder primært med opgaver inden for PR – herunder strategi, pressekontakt og kreativ eksekvering. Derudover arbejder Louise med en bred palette af strategiske kommunikationsopgaver. Hun har hjerte for alt, hvad der i sin essens handler om på bedste vis – helt ned til ordvalg og tegnsætning – at levere et betydningsfuldt budskab, hvad end det er i forbindelse med kampagnearbejde, udarbejdelse af kommunikationsstrategier eller stærke grundfortællinger.
Louise har studeret Kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har som det seneste skud på skolebænksstammen læst et halvt år på Queensland University of Technology i Australien. Hun har en baggrund fra bl.a. et århusiansk uddannelsesinstitut for psykoterapeuter, hvor hun – udgørende en tredjedel af kommunikationsafdelingen – var medansvarlig for planlægning og produktion af al ekstern kommunikation, herunder artikler, nyhedsbreve og indhold til sociale medier. Derudover er Louise en dygtig skribent med erfaring fra sit job som fast tekstforfatter for psykolog Mette Holm og som ghostwriter hos Muusmann Forlag.
Louise lægger som en vaskeægte Esbjergenser trykket på ”o” i ”onsdag” og kan som indædt jyde på ingen måde forholde sig til anden type sushi end all-you-can-eat. Hun er desuden tidligere skøjteløber og balletdanser og bliver inspireret af dygtige, udtryksfulde skribenter af enhver art, sjælerørende serier, et latterligt godt grin og endnu bedre venner.