Kontakt Jacob Grandt
+45 31799986
Jacob Grandt
Creative Director, Head of Creative
Jacob er kreativ direktør og leder af den kreative afdeling. Han er uddannet af to omgange fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i både Kommunikation og Kreativ Kommunikation. Kombinationen giver Jacob en dyb forståelse for både strategi og idé- og konceptudvikling.
Derudover er han skolet af mere end et halvt årtis erfaring hos nogle af de største reklamebureauer fra ind- og udland, hvor Jacob har fået lov at arbejde med nogle af verdens dygtigste kreative på alt fra PlayStation til kattegrus.
Indsigter får ham til at smile og idéer kilder helt nede i maven. Så meget at Jacob også gør hvad han kan for at udfolde sin kreativitet, når han har fri.
Fx har Jacob opfundet og udgivet et brætspil, der hedder Reality Check, hvor man finder ud af, hvad ens venner i virkeligheden synes om en… og giver dem stød med en elektrisk taser i processen. Køb det i din nærmeste Bog & Idé-butik.
Han har også en side hustle som billedkunstner, hvor han udstiller i København og London sammen med galleriet Toxic Arts, som repræsenterer ham.
Hvis du spørger pænt fortæller Jacob også gladeligt om dengang han dansede live på scenen til Eurovision foran omkring 15.000 publikummer og +10.000.000 TV-seere.