Helene Davidsen

Projektleder & Rådgiver

Som rådgiver og projektleder hos Lead Agency arbejder Helene hovedsageligt indenfor sundhedsområdet med public affairs. Helene er drevet af en stor interesse for sundhedspolitik og for, hvordan man kommunikerer og skaber opmærksomhed om sundhedspolitiske emner.

Fra sin kandidat i folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet har hun opnået et dybtgående kendskab til sundhedsvæsenet gennem et bredt og tværfagligt fokus og haft mulighed for at dykke ned i spændende sundhedspolitiske og -økonomiske problemstillinger.

Helene har tidligere været ansat hos Statens Serum Institut i en afdeling, som spillede en central rolle i beredskabet mod covid-19. Her fik hun indsigt i samarbejdet med departementet, andre offentlige myndigheder samt offentlige og private samarbejdspartnere på sundhedsområdet.

Under sin uddannelse har Helene tilbragt et halvt år på University of Melbourne, hvor hun blandt andet har studeret, hvordan man internationalt arbejder for at skabe bæredygtige løsninger for at mindske sundhedssektorens klimaaftryk. Den australske outdoor livsstil med hikes i naturen og løbeture i byens parker har hun taget med sig hjem – ligesom hun har fået smag for den gode kaffe, som Melbourne er berømt for.