sigtekorn

Kan du sætte flueben ved bureauerfaring, brand- og kommunikationsstrategisk rådgivning på seniorniveau – og har du en forkærlighed for at finde ind til lige præcis det, der flytter holdninger og handlinger i feltet mellem politik, kommunikation og kreativitet – så kan det være dig, vi leder efter til vores strategiteam.

Lead Agency er et bureau, der vil gøre en positiv forskel for det samfund, vi og vores kunder er en del af.

Vores kunder er både nationale og internationale. De er startups, børsnoterede, danske eller globale markedsledere, offentlige, politisk styret og alt herimellem. Du skal derfor kunne rådgive på tværs af sektorer som tech, livsstil, sundhed, klima og miljø, underholdning, politik og NGO.

Lead Agency er et superambitiøst kommunikationsbureau, der består af erfarne mennesker  med solide kompetencer inden for strategi, branding, PR, Public Affairs, bæredygtighedskommunikation, digital strategi, sociale medier, kampagner, analyse m.m. I skrivende stund er vi +45 kollegaer med forskellige baggrunde, men med en fælles retning, en fælles holdånd og en ambition om sammen med vores kunder og samarbejdspartnere at gøre verden til et bedre sted.

Som strategisk planner/kommunikationsstrateg bliver du en del af et strategiteam på fire og får en bred snitflade til resten af bureauet.

Hvem er du?

  • Du har god erfaring (vi forestiller os 3-5 år) som kommunikationsstrateg (strategisk planner) fra bureau, og vi forventer, at du:
  • har erfaring med rådgivning af virksomheder og/eller organisationer, der kræver erfarent mod- og medspil
  • er nysgerrig på, hvad der driver brands, kultur, adfærd og samfund – og ikke er bange for at gå nye veje eller få inspiration fra uventede kanter
  • har den analytiske værktøjskasse i orden og kan omsætte data til fængende indsigter og rådgivning, der styrker vores kunders forretning, kommunikation og brandposition
  • formår at gøre det komplicerede enkelt
  • ved, at ord gør en forskel – og kan formulere dig præcist på både dansk og engelsk
  • brænder efter at inspirere vores kunder til at påvirke samfundet i en positiv retning.

Hvad lover vi dig?

  • Et kommunikationshus i vækst med forskellige fagligheder og kompetencer, der arbejder på kryds og tværs.
  • Hårdtarbejdende kollegaer, der både spiller hinanden bedre, bekymrer sig om hinanden og hjælper hinanden.
  • Et bureau med en ambitiøs bæredygtighedspolitik og konkrete handlingsplaner, der sigter efter både CO2-reduktion, ligestilling og ansvarligt forbrug og produktion.
  • En social arbejdsplads med mange arrangementer og ugentlige inspirationsindlæg; faglige som sociale.
  • Livlige frokostsamtaler om alt fra Ukraine, litteratur, regeringsgrundlaget og alt muligt derimellem.

Om Lead Agency

HVERT ORD TÆLLER. Det er vores motto, fordi omhu i ordvalg og kreativitet i kommunikation gør en forskel. Hos Lead Agency udvikler vi strategisk kommunikation, der skaber konkrete resultater gennem sans for detaljen, det store samfundsbillede, modtagerens udgangspunkt og ordets magt. Sammen kan og vil vi lave kommunikation, der kan ændre verden til det bedre.

Vi tror på, at de bedste løsninger og den høje kvalitet opstår, når inspirerende mennesker samles, og når nysgerrigheden og kommunikationsfagligheden stortrives.

Send en kort motiveret ansøgning og CV til HR-ansvarlig Anita Baun Hørdum  inden den 31. august 2023.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte strategisk direktør, Michael Kowal, på 41 11 50 93.

Vi holder samtaler løbende i august.