Af Anita Baun Hørdum

I disse dage skulle markeringen af 100-året for Danmarks Genforening 1920 have kulmineret. Men Corona har også her sat en stopper for en lang række fysiske aktiviteter i hele landet. Men den store genforeningsdag 15. juni er en anledning til at se tilbage på starten af året, hvor vi fik set, hvor stor en forskel en kampagne kan gøre, når danskerne skal oplyses og engageres – selv når kendskabet starter på et lavpunkt.

Kun 8 % af danskerne kendte før årsskiftet uhjulpet til Danmarks Genforening 1920. Det skulle bl.a. en kampagne for Kulturministeriet være med til at ændre. Allerede efter de første fem dage havde videoen nået over 1,3 mio. visninger og var blevet delt knap 20.000 gange. Talen samlede landet i en sådan grad, at den organiske spredning lå på over 80 %. 

I anledningen af 100 året for Danmarks Genforening var der brug for en kærlig opsang. Opsangen blev naturligvis leveret af Sønderjyllands ukronede dronning, Bodil Jørgensen, der skulle samle danskerne om genforeningshistorien på en underholdende, men også informerende måde. Talen blev et succesfuldt startskud på en kampagne og fik Genforeningen på danskernes læber.

At en historisk begivenhed, der ikke på forhånd fik mange klokker til at ringe hos danskerne, kunne engagere i så stor stil, var alligevel en overraskelse for os, der arbejder med kampagner hver dag. Men det viser, at kommunikation med den rette og relevante karakter til det rigtige budskab kan gøre en forskel og skabe engagement. Og Bodil Jørgensens opsang havde netop et todelt formål: At give sønderjyderne og dem, der allerede kender til Genforeningen, skyts til at sætte begivenheden på dagsordenen. Og ikke mindst italesætte Genforeningens relevans overfor det flertal af danskere, der ikke helt er med på, hvad der skete dengang for 100 år siden. Kampagnen blev lanceret på et nulpunkt, og derfor var det overvældende, at det nulpunkt på blot fem dage blev til mere end en million, der tilkendegav interesse for Genforeningen.

Genforeningens facebookside gik fra at være en informationskanal til at være et reelt fællesskab, hvor identitet, historie og sprog bliver husket og hyldet. Det har derfor også nærmest været ironisk, at Corona har lukket grænsen mellem Danmark og Tyskland og aflyst en række begivenheder, der skulle markere 100 året for Genforeningen. Den grænse, der blev draget med baggrund i en demokratisk afstemning, hvor borgerne blev spurgt og selv valgte, hvor grænsen skulle gå. Danmark blev det Danmark, vi kender i dag – med mindretal på begge sider af grænsen, der den dag i dag lever side om side med flertallet i et grænseland, hvor grænserne for det meste er åbne for de fleste.