Lead ydelser
Branding
Succesfulde brands har to ting til fælles. 1) De har en enestående og inspirerende fortælling om, hvad de vil og hvad de kan, og 2) Deres handlinger og resultater viser, at det ikke bare er snak.
Hvad er branding?
Branding handler om at omsætte forretning, data og indsigter til historier, visuelle identiteter og kommunikation, der vækker følelser og svarer på menneskers behov og giver værdi til vores samfund.
Ligesom mennesker har brands styrker og svagheder. Nogle brands har fx en ekstremt karismatisk og kendt personlighed i front, som nærmest ”er” kommunikationsstrategien og brandet. Andre har en lang og traditionsrig historie bag sig, der skal varetages og løftes. Og nogle er helt nye på markedet og skal bygge kendskab, omdømme og bevise sit værd fra grunden.
Uanset styrker, svagheder og sted på rejsen, så ser vi, at de succesfulde brands har historier, der bunder i andet og mere end catchy slogans og en flot visuel identitet. Historien skal være visionær, autentisk, troværdig, inspirerende – og så skal der være plads til poesien. Brandet skal røre noget i os, forstyrre os lidt. Gøre så vi lytter efter, så vi bliver nysgerrige og så vi husker. Og vi husker det ikke hvis det er for generisk, hvis vi har hørt historien mange gange før, eller hvis det er for kedeligt.
Når vi arbejder med branding, purpose og grundfortællinger lægger vi derfor mange kræfter i de kreative processer. Vi henter inspiration fra trends, tendenser, kulturliv, musik, kunst, litteratur og inspirerende mennesker, begivenheder og bevægelser i verdenshistorien.
Det skal vække følelser, være unikt og inspirere os, hvis det skal virke.
Formålet med det hele
”Purpose”, ”vision”, ”raison d’être” – et kært barn har mange navne. Det kan lyde som buzzwords, men brandarbejdet bliver rent faktisk bedre og mere troværdigt, hvis organisationens handlinger og resultater ikke kun handler om at tjene penge, men også næres af et – lidt – højere formål.
Måske vil I gøre verden grønnere, måske vil I skabe nye behov i nye markeder, måske vil I forandre og forbedre vores samfund indenfor en givent området, måske vil I engagere jer politisk, måske vil vi redde liv, måske vil vi starte bevægelser, der ændrer vores syn på tingene, som de er. Vi vil gerne forstå, hvorfor I er her, det det bliver nemmere at forstår, hvis I har en interessant historie, som deres kommunikation støtter kreativt og intelligent op om.
Branding i samfundskontekst
Hos Lead Agency arbejder vi med det vi kalder ”branding i samfundskontekst” for virksomheder, myndigheder og NGO’er. Arbejdet står på to ben:
For det første hjælper vi brands med at sikre, at fortællingen om brandets formål styrkes gennem de helt rigtige ord (hvert ord tæller), et stærkt visuelt udtryk (logo, CVI, mv.), engagerende digital kommunikation (SoMe content) og ikke mindst markedsføring, der rammer rent hos målgrupperne.
For det andet tror vi på, at brands’ succes i dag afgøres af deres evne til at forstå og agere i den samfundskontekst, de befinder sig i. Det være sig offentlige og politiske dagsordener, der præger brandets marked og deres målgruppers præferencer og ageren, og det gælder deres evne til at forstå, forberede sig på og have en holdning til, hvad fremtiden bringer. Tidens trends og tendenser giver os oftest nogle tydelige indikationer på, hvad der præger markedet i de kommende årtier.
Dit brand skal med andre ord synge rent, og det skal i bedste fald slå tonen an, så kunder, interessenter og konkurrenter fristes til at følge trop og smage på din succes.
Det bedste og mest kreative brandarbejde opstår, når alle disse elementer og perspektiver medregnes og udvikles på i fællesskab med jer. Udover vores brandspecialister har vi medarbejdere med baggrund i reklamebranchen, politiske organisationer og ministerier, journalister, designere, musikere og sågar en teolog. Og det geniale greb til dit brand opstår ofte, når vi træder ud af ekkokammeret og går nye veje.

Branding
Branding handler om at omsætte forretning, data og indsigter til historier, visuelle identiteter og kommunikation, der vækker følelser og svarer på menneskers behov og giver værdi til vores samfund.
Eva Svavars, Partner