
Kontakt Rikke
+45 22 54 01 24
Rikke Bo Lundberg
Chief Advisor
Rikke er Chief Advisor og hjælper vores kunder med branding, kreative koncepter og tværgående digitale løsninger. Hun har stor erfaring i at oversætte komplekse problemstillinger og kommercielle budskaber til håndgribelig, engagerende og relevant storytelling. Med øje for brand og værdier udvikler og eksekverer Rikke både image- og oplysningskampagner og produktlanceringer fra A-Z, og hun sikrer, at den gennemgående røde tråd er tilsat både mod, hjerte, skævhed og kreativitet.
Rikke har mere end 17 år med marketing og kommunikation med i sin rygsæk. Før hun kom til LEAD arbejdede Rikke for nogle af Danmarks største mediehuse, hvor hun både har udviklet og implementeret kreative kommercielle indholdsløsninger og siddet på den anden side af bordet som marketingchef og brandansvarlig.
Rikke er bidt af en gal håndbold. Og fodbold. Ja, egentlig bare al sport, og måske er det netop hendes mange år i sportshaller med parisertoasts og chokofanter, der gør, at hun har benene solidt plantet på jorden. Eller også er det de endeløse gåture i skoven med hunden Willy (der hader at stå stille!). Sikkert er det i hvert fald, at Rikke altid er garant for smil og glimt i øjet – med mindre teknikken driller eller hun taber en quiz, for så bryder helvede løs.