Mathilde hjemmeside

Kontakt Mathilde
mathilde@leadagency.dk

Mathilde Schwartz

Rådgiver

Mathilde er public affairs-rådgiver hos LEAD med særlig interesse for sundhed og velfærdssektoren. Hendes spidskompetencer er analyse, strategi og eksekvering i den sundhedspolitiske arena, hvor hun er optaget af at navigere og finde retning i faglige og komplekse sager. Mathilde rådgiver derfor ofte i krydsfeltet mellem politik, organisation og sundhedsvæsen med kunder fra alle hjørner af velfærdssektoren. Hun tror på at løfte en dagsorden gennem samarbejder og ved at tænke i løsninger, der gør gavn for så mange aktører i sundhedsvæsenet som muligt.

Før Mathilde blev en del af LEAD, arbejdede hun i knap fire år med kommunikation og public affairs på sundhedsområdet i bureauet Effector. Hun er uddannet Can.Merc.(kom) fra Copenhagen Business School, hvor specialet omhandlede public affairs i medicinalindustrien.

Mathilde er tidligere elitesvømmer og har derfor et stort aktivitetsniveau, der spænder fra svømmeture i Øresund (gerne med store bølger), løbeture og crossfit. Hun sætter sig hele tiden for at lære nye ting. Senest har hun lært at gå på hænder og lave bar-muscle-ups. Næste projekt er at lære at ro i kajak og kunne holde liv i en surdej. Det er efterhånden gået op for hende, at hun nok aldrig kommer til at kunne strikke andet end firkanter. Mathildes hjem mangler derfor ikke karklude.