Maria Obel Billeskov

Junior Consultant

Maria er Junior Consultant i Lead Agency, hvor hun primært arbejder med PR – herunder udviklingen og eksekveringen af strategiske kommunikationsindsatser og eventkoordinering.

Både figurativt og bogstaveligt er hun glad for at plante frø og pleje dem til de blomstrer – med andre ord føre den gode idé og strategi fra A til Z. Hun synes det er spændende at arbejde med et bredt spektrum af kommunikative opgaver og motiveres især af at forbinde sin interesse for kommunikation med sin interesse for samfundet.

På nuværende tidspunkt er Maria i gang med sin kandidat i kommunikation på Roskilde Universitet og har en bachelor i medievidenskab fra Aarhus Universitet. Hun har erhvervserfaring fra JP/Politikens Hus, hvor hun har lavet skriftlig og visuel kommunikation samt events for Ekstra Bladets Strategisk Udviklingsafdeling og grand solution forskningsprojektet Platform Intelligence in News. Hendes passion for sprog er også kommet til udtryk som tekstforfatter for Generaxion og frivillig skribent for NorthSide.

Selvom Maria nyder storbylivet i København, banker hendes hjerte stadig for smilets by, hvor hun er født og opvokset. I sin fritid elsker hun at være sammen med sine venner, hvad end det er over et hjemmelavet måltid eller et godt glas i byen, mens hun andre gange er opslugt af en god bog, serie eller film. Herudover kan hun ofte findes i det lokale fitnesscenter og Nordhavns havnebad alle fire årstider.