Karoline

Kontakt Karoline
+45 31 26 96 96
karoline@leadagency.dk

Karoline Graugaard Boisen

Digital konsulent

Karoline er digital konsulent i LEAD, hvor hun har fokus på kreativ konceptudvikling til sociale medier. Hun rådgiver bl.a. inden for opbygning af communities, konceptudvikling, tekst- og indholdsproduktion og aktivering på sociale medier. Karolines hjerte banker for at fortælle den gode historie, og det gennemsyrer hendes arbejde fra strategi til færdigt produkt. Og så er Karoline ofte på farten som LEADs husfotograf og filmperson.

Karoline er cand.mag. i Film- og Medievidenskab fra Københavns Universitet, hvor hun har specialiseret sig inden for kreativ formidling og tværmedial kommunikation. Derudover har Karoline en tillægsuddannelse i Journalistisk Formidling fra DMJX. Hun har tidligere erfaring med strategisk og kreativ kommunikation fra bureauet Advice, og så har hun arbejdet med både tv- og radioproduktion på bl.a. Danmarks Radio og den australske radiostation 2SER.

Selvom Karoline elsker den hæsblæsende digitale virkelighed, dyrker hun selv det analoge på fuldt tryk: Derfor kan du finde hende på yogamåtten, i venners lag hvor hun diskuterer litteratur med sin bogklub eller som del af LEADs guitartrup, som har et godt (men begrænset) repertoire bestående af Wonderwall. Og så er Karoline forfatteren bag en haikudigtsamling, som skal udgives under eget forlag.