Christina Nørtoft Poulsen

Chief Advisor (på barsel)

Christina rådgiver særligt inden for branding, positionering og kommunikationsstrategi. Hun har mange års erfaring med strategi- og konceptudvikling på holdnings- og adfærdskampagner såvel som for mere kommercielle kunder der bl.a. tæller Økologisk Landsforening, Sikkerhedsstyrelsen, 3F, OTA Solgryn, Naturli’, Color Line og STARK. I den mere underholdende genre kan hun også skrive kampagner for X Factor og ZULU Awards på CV’et fra sin tid på TV 2.

Med en kandidat i medievidenskab fra Aarhus Universitet har Christina trådt sin sti i medie- og reklamebranchen hos DR, TV 2 og en god håndfuld år hos reklamebureauet Envision.

På bedste jyske manerer lever der et stort købmandsgen i Christina, så der er ild i salgene på DBA, Reshopper og i tidernes morgen Trendsales, hvor opkøb og salg af tøj var en gedigen side-gesjæft. Christina vil bruge alle sine penge på rejser til fremmede kulturer, fordi kulturelle øjenåbnere er i høj kurs. Og så drømmer hun om et lille sommerhus, der skal sættes lidt i stand, på trods af de 10 tommelfingre hun desværre er født med.