Anne

Kontakt Anne
+45 92 90 02 28

Anne Lerche

Chefrådgiver

Anne rådgiver i strategisk kommunikation med særligt fokus på bæredygtighed og klima. Hun rådgiver organisationer i at sætte dagsordener, der gør en positiv og ofte grøn forskel for samfundet. Det kan være alt fra kommunikations- og positioneringsstrategier til kampagner og events. Hun tror på, at man gennem stærke kommunikationsindsatser kan flytte holdninger og adfærd og bidrage til den grønne omstilling. Anne er desuden en erfaren projektleder, der med sikker hånd styrer projekter i mål.

Anne har en fortid fra flere ministerier på Slotsholmen og konsulentbranchen, og har i størstedelen af sin karriere beskæftiget sig med miljø- og fødevareområdet. Inden hun kom til LEAD Agency var hun teamleder i Fødevareministeriets departement og sekretariatsleder for madspildstænketanken ONETHIRD, hvor hun blandt andet stod bag lanceringen af Danmarks første nationale madspildsdag. Anne er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet med tillægsuddannelse fra journalisthøjskolen.

Anne er bidt af en gal surdej og elsker at nørde med mel og dej. Faktisk er bagningen blevet en form for meditation for hende. Men hun finder også ny inspiration i løbeskoene, på yogamåtten eller med en god podcast i ørerne, eller til koncerter og festivaler.