Play Video

Sådan sikrede vi værdig ældrepleje en plads i regeringsgrundlaget

Udfordringen

Ældre Sagen kæmper for en forandring af ældreplejen, så den kan blive mere tryg, nærværende, menneskelig og ikke mindst værdig. En vigtig sag – der dog i 2021 ved kommunal- og regionalvalget kæmpede om både befolkningen og politikernes opmærksomhed i en tid, hvor Corona, inflation og klima også tog dagsordenen.​

Baggrunden for kampagnen var en lang række analyser, der viste, at hjælpen til ældre var skåret til et drastisk niveau langt under værdighed. De dannede baggrund for kampagnens tre spor:

  1. Mit hjem er en banegård, der illustrerer, hvordan det føles, når der hele tiden kommer skiftende personale.
  2. Mit hjem er et fængsel, da der ikke er ressourcer til at hjælpe ældre uden for hjemmet.
  3. Mit hjem er en svinesti, da der ikke bliver gjort ordentligt rent – og heller ikke er den nødvendige hjælp til personlig pleje. ​

Alle udtryk, der udspringer fra analyserne og ældre og pårørendes egne udsagn.

Opgaven var derfor at gøre værdig ældrepleje til en central dagsorden op til kommunal- og regionalvalget i november 2021.​

I 2022 satte vi igen fokus på værdig ældrepleje ifm. Folketingets åbning og den efterfølgende valgkamp. Her var målgruppen politikere og efterfølgende den brede befolkning.

Løsningen

Løsningen i 2021: Der var mange gode grunde til at råbe op og gå på barrikaderne. Problemet var bare, at det kan de ældre ikke selv – de er afhængige af hjælp fra andre.

Kampagnen “Værdig ældrepleje NU” skulle aktivere ældre, pårørende og plejepersonale i en fælles bevægelse, der har afsmittende effekt på resten af danskerne og påvirker det politiske Danmark. Dette blev skabt gennem inviterende og insisterende kommunikation, der både ramte i maven, skabte handlekraft og naturligt initiativ hos modtagerne.

Kampagnekonceptet kombinerede hjemlige billeder af hygge, porcelæn og håndarbejde med referencer fra aktivisme, oprør og politiske bevægelser.

I 2022 var løsningen et “escape room”, hvor politikerne kunne opleve at være plejepersonale i en specialbygget ældrebolig. Her fik politikerne på egen krop en forståelse for udfordringerne ved at være hjemmehjælper og have svært ved at finde tid til både nærvær og pleje af de ældre borgere. Det blev kombineret med annoncer i dagblade og en indsats på sociale medier.

Resultatet

Værdig ældrepleje er blevet en etableret sag – også ud over Ældre Sagens eget univers. Det blev fx et af de vigtigste emner for danskerne ved kommunal- og regionalvalget 2021. Og ved Folketingsvalget i 2022 gik emnet fra at ligge uden for top fem til at være i top tre over de vigtigste dagsordener for danskerne. Og ikke mindst så blev værdig ældrepleje en del af regeringsgrundlaget.

Kampagnen i 2022 vandt en pris ved European Excellence Award 2023 i kategorien NGO & Associations og var også nomineret i kategorierne “Public Affairs” og “Innovation of The Year”.

Du skal tillade cookies for at se videoen