Flyder politik og samfundsengagement i dit blod, og drømmer du om en karriere som lobbyist? Så siger vi velkommen hjem hos Lead Agency. Vi søger praktikanter – vil du med på holdet?

Hvis du dagligt fylder øregangene med politiske podcasts, hvis det typisk er dig, der starter den politiske diskussion til familie- eller vennefesten – og hvis partipolitik var det, du gik til som teenager, da de andre gik til badminton … så skal du være en del af Lead Agencys public affairs-team.

Vi søger praktikanter til perioden 1. februar 2026 – 31. juli 2026

Din nye hverdag

Vores tilgang
Som public affairs-praktikant vil dit arbejde handle om at varetage vores kunders politiske interesser lokalt, nationalt, internationalt og på tværs af kundens interessentlandskab. God interessevaretagelse kræver politisk analytisk tæft, kendskab til det politiske system, kendskab til partiernes og politikernes interesser, forståelse for landskabet af interesseorganisationer samt idérigdom og kreativitet, når det kommer til kundens muligheder på tværs af medier og platforme.

Arbejdsområder
Som vores nye public affairs-praktikant kommer du til at samarbejde med dine kollegaer om at udvikle public affairs-strategier og aktiveringsplaner for vores kunder. Du kommer til at bidrage med din analytiske sans, dit blik for samfundstendenser, dit netværk og din viden om, hvordan beslutninger træffes og kan præges. Og du kommer til at bruge dit kendskab til politik og samfundsforhold til at bygge alliancer, sætte dagsordener og finde de fællesnævnere, der gør kundernes budskaber relevante i en bredere politisk kontekst. Sammen med resten af husets public affairs- og kommunikationsfolk vil du komme til at lave alt fra stakeholderanalyser til konceptudvikling af politiske møder, konferencer og dagsordenssættende kampagner. Og du behøver ikke at kunne det hele i forvejen.

Indblik i det politiske maskinrum
Du vil opleve maskinrummet på Christiansborg, stifte bekendtskab med nogle af de største interesseorganisationer og virksomheder og få et indblik i, hvordan dansk politik fungerer i praksis. Vi beskæftiger os rigtig meget med sundhedspolitik, så fortæl os gerne, hvis du har erfaring med sundhedsområdet. Det er en fordel, hvis du har baggrund som medarbejder, kandidat eller frivillig i et politisk parti.

Altid i samarbejde
Du vil arbejde tæt sammen med husets specialister (dine kollegaer) og løse opgaver i tæt dialog og sparring med dem. På hvert projekt arbejder vi som team mod et fælles mål, og her løfter du – ligesom alle andre – de opgaver, du kan og har mod på. Og intet arbejde havner i skuffen.

Vores métier
Der er ord og skriftlig formidling i alt, hvad vi laver, så du kommer stensikkert til at svinge pennen i forskellige sammenhænge. Det kan være i analyser, researchopgaver, projektkoordinering, stakeholderanalyse og -management, udviklingen af policy papers og visionspapirer, formuleringen af politiske budskaber og oversættelser, men også i præsentationer og tilbud, interessentmails og meget mere.

Ud af huset
Vi bor lige ved Dronning Louises Bro på Nørrebro, men i løbet af din praktik vil du med stor sandsynlighed tage del i kundemøder, rundbordsmøder, topmøder og større politiske events, filmoptagelser og andre ud-af-huset-aktiviteter.

Et tværfagligt forløb
Du vil blive en del af vores PA-team, som du løbende sparrer, udvikler og løser opgaver sammen med – og så kommer du med al sandsynlighed til at arbejde på tværs og i løbet af dit praktikforløb løse opgaver inden for alle husets store fagområder. Det betyder, at du også kommer i berøring med PR og strategisk kommunikation, der i øvrigt ofte er en del af vores arbejde med public affairs. Vi er jo … et kommunikationshus – med et stærkt politisk blik og udsyn.

En del af et praktikanthold
Vi søger altid mere end én praktikant til Curious. Det betyder, at du bliver en del af et hold praktikanter, som du starter sammen med. I lærer sammen, udvikler jer sammen og sparrer med hinanden i det daglige, men det er ikke hinanden, I arbejder mest sammen med – tværtimod. Vi har nemlig brug for at fordele vores dygtige praktikanter på husets mange projekter.

Lidt om dig

Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse i statskundskab, samfundsvidenskab, folkesundhedsvidenskab eller noget fjerde samfundsvidenskabeligt, har lyst til at arbejde sammen med mange forskellige mennesker og føler dig hjemme på en arbejdsplads med skarpe hjerner og et uformelt miljø.

Det er en forudsætning, at du kan formulere dig på skrift, har gode engelskkundskaber, interesserer dig for politik og samfund, og at du kan være i praktik hos os i alle seks måneder. Gør gerne opmærksom på, hvis der er noget i din studieordning, der vanskeliggør sidstnævnte.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, etnisk baggrund eller handicap til at søge hos os.

Det praktiske

Praktikperioden er med opstart 1. februar 2026, arbejdstiden udgør 37 timer/ugen, og praktikstillingen er som udgangspunkt lønnet.

Ansøgning

Hvis du er interesseret i stillingen som praktikant inden for public affairs, bedes du sende en kortfattet ansøgning og CV til .

Bemærk: Vi benytter blind praktikantrekruttering, og du bedes derfor undlade identitetsmarkører som navn, alder, billede, etnicitet, bopæl/fødeby og modersmål i ansøgning, CV og øvrige dokumenter. Dit navn skal fremgå af din mail.

Vi holder samtaler og ansætter løbende.

Cases – eksempler på, hvad du kan komme til at arbejde med

Vi agerer public affairs-rådgivere for et væld af forskellige kunder – også mange, du desværre ikke kan finde her. F.eks. kan du komme til at løse opgaver for nogle af de største virksomheder inden for life science-sektoren og bidrage til formulering af politisk kommunikation, konkret interessevaretagelse overfor vigtige stakeholders, alliancedannelse samt planlægning og eksekvering af større politiske aktiviteter. Alt sammen med henblik på at sætte fokus på nogle væsentlige samfundsdagsordener.