I Lead Agency leder vi efter en erfaren og konceptstærk kollega. Så hvis du er AD’er og kan lide at få ideer i krydsfeltet mellem kreativitet og komplekse samfundsagendaer, så håber vi, du vil læse videre.

Vi tror, vi er et match, hvis du …

  • Er kreativt og konceptuelt tænkende og udførende
  • Både får energi af idéfasen og den mere færdiggørende eksekvering
  • Er visuel som udgangspunkt, men også kan vinkle en konceptsætning eller overskrift
  • Kan lide at præsentere og argumentere for kreative valg og fravalg
  • Er flydende i Adobe-pakken og arbejder på tværs af formater og kanaler
  • Ser fordelene i at arbejde tæt sammen med andre dygtige håndværkere inden for fx strategi, copywriting og PR

Vi lover dig til gengæld

  • Opgaver, der spænder vidt fra kommercielle til samfundsmæssige agendaer
  • Et bureau, der huser forskellige fagligheder og kompetencer, der arbejder tæt sammen for at flytte holdninger og ændre adfærd på tværs af kampagne-, PR og public affairs-indsatser
  • Et team, der bidrager med hver sin kernekompetence og ønske om at dele viden og erfaring med dig
  • En social hverdag med fokus på udvikling og vidensdeling, der tæller alt imellem inspirationsindlæg, fælles arrangementer, løbeture og strikkeklub
  • En plads på kontoret under Irmahønen på Nørrebro og fleksibilitet ift. at planlægge en hverdag, der fungerer for dig
  • En tydelig ESG-profil, bæredygtighedspolitik og -mål
  • Gode ansættelsesvilkår
  • Og ikke mindst kollegaer, der spiller hinanden bedre, kerer sig om hinanden og glæder sig til at møde dig!

Vi går op i mangfoldighed, så vi opfordrer alle kvalificerede – uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, etnisk baggrund eller handicap – til at søge hos os.

Om Lead Agency

Vi er et bureau med politisk blik, strategisk instinkt og kreativ generøsitet. Vi tror på, at vedkommende kommunikation sker i brudfladerne mellem det lokale og det globale, mellem holdninger og handlinger, og når polarisering mødes med samtale. Hvert Ord Tæller er vores motto. Det betyder, at vi tager vores métier, ordet, alvorligt. Ordets magt kan flytte mennesker, magt og markedsandele. Og ordene skal bruges til at ændre vores samfund til det bedre.
De bedste løsninger og den høje kvalitet opstår i godt selskab. Når nysgerrige og skarpe mennesker samles, og når fagligheden stortrives i kærlige og professionelle rammer.

Du kan finde yderligere informationer på www.leadagency.dk

Ansøgning og kontaktoplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kreativ direktør, Nathalie C. Larsen, på 24 80 87 02 eller .
Send en kort motiveret ansøgning, CV og evt. portfolio til HR-ansvarlig Anita Baun Hørdum. Vi holder løbende samtaler, indtil vi har fundet den rigtige kandidat, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.