Hos LEAD søger vi en skarp holdspiller med ild i øjnene og bureauerfaring som PR-rådgiver og projektleder.

Vi leder efter en kollega, der har forståelse for og god erfaring med at skabe værdi gennem strategisk PR i sammenhæng med kundens forretningsmål og det omkringliggende samfund.

Vores nye kollega skal forstå konsulentens flerstrengede rolle i spændet mellem kundeansvar, rådgivning, projektledelse og internt samspil på tværs af kommunikationsdisciplinerne.

Du skal evne at sætte dig ind i komplekse problemstillinger og finde løsningen til at omsætte dem til effektiv PR og kommunikation, finde den gode historie, vinkle den og få den afsat i de redaktionelle medier Er du også kreativ, og elsker du at udfordre det eksisterende, så giver det et plus i bogen.

Hos LEAD Agency oplever vi stor vækst i vores opgaver inden for både tech, livsstil, klima og miljø, sundhed og life science. Derfor er vi på jagt efter en erfaren PR-rådgiver med styr på håndværket, der kan udvikle, rådgive og levere resultater, der gør en positiv forskel. Vi kan love dig et job med masser af variation i opgaverne. Så du skal ikke være bange for afvekslende dage – du skal elske dem.

Du bliver en del af et ambitiøst hold, som i dag tæller +40 erfarne kommunikationsmennesker med solide kompetencer inden for PR, corporate branding, Public Affairs, digital strategi, sociale medier, kampagner, analyse m.m.

Hvem er du?

Du har 2-5 års erfaring som PR-konsulent/-rådgiver, og du elsker at:

  • Rådgive ambitiøse virksomheder og organisationer om PR og kommunikation
  • Finde de gode historier og få dem bragt til live
  • Forstå vores kunders forretning – og inspirere vores kunder til at påvirke samfundet i en positiv retning
  • Sætte dig ind i komplekse problemstillinger, produkter og processer og oversætte det til kommunikation, som alle forstår
  • Du elsker at skrive og kan formulere dig på både dansk og engelsk
  • Lære og lære fra dig
  • Tage ansvar for dig selv, dine kollegaer og vores kunder

Hvad lover vi dig?

  • Et kommunikationshus i vækst med en masse fagligheder og kompetencer, der arbejder på kryds og tværs - men med samme mål om positivt at påvirke den verden, vi lever i
  • Et fast team, der med forskellige kernekompetencer har lyst til at dele viden og erfaring med dig
  • En række kollegaer, der går lige så meget op i PR og kommunikation som dig og kan medvirke til også at udvikle din viden og kompetencer på området
  • Hårdtarbejdende kollegaer, der både spiller hinanden bedre, bekymrer sig om hinanden og hjælper hinanden
  • Et bureau med en ambitiøs bæredygtighedspolitik og konkrete handlingsplaner, der sigter efter både CO2-reduktion, ligestilling og ansvarligt forbrug og produktion
  • En social arbejdsplads med mange arrangementer og ugentlige inspirationsindlæg; faglige som sociale
  • Livlige frokostsamtaler om både Succession, Superliga og Sundhedsreform

 

Om LEAD

HVERT ORD TÆLLER. Det er vores motto, fordi omhu i dit ordvalg og kreativitet i din kommunikation gør en forskel. Hos LEAD udvikler vi strategisk kommunikation, der skaber konkrete resultater gennem sans for detaljen, det store samfundsbillede, modtagerens udgangspunkt og ordets magt. Sammen kan og vil vi lave kommunikation, der kan ændre verden til det bedre.

Vi tror på, at de bedste løsninger og den høje kvalitet opstår, når inspirerende mennesker samles, og når nysgerrigheden og kommunikationsfagligheden stortrives.

Send en kort motiveret ansøgning og CV til Anita Baun Hørdum

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til partner
Lars Volle på 50 50 74 13

Vi holder samtaler løbende.