OPDATERING: Stillingen er besat

Hvis kreativitet, nysgerrighed og samfundsengagement flyder i dit blod, så siger vi velkommen hjem hos kommunikationsbureauet LEAD Agency. Vi søger en studentermedhjælper, der får ansvar for at udvikle koncepter og kreativt indhold til LEAD Agencys egne kanaler på de sociale medier og på vores hjemmeside.

Vores hoveder koger næsten over med viden om og nye idéer til blandt andet indsigter, konceptudvikling, brandstrategier og opbygning af onlinefællesskaber, og derfor har vi et ønske om at åbne døren på klem til LEAD og invitere folk fra kommunikationsbranchen, vores kunder og alle andre interesserede indenfor i maskinrummet, hvor det hele buldrer og knager.  Du refererer direkte til vores brandchef, og du bliver en del af byens måske modigste og sjoveste team.

Hvem er du?

Du er social og føler dig hjemme på en arbejdsplads med store personligheder i et uformelt miljø. Du skal have styr på tingene og have det godt med at tage fuldt ansvar for de projekter, du og vi sætter i gang sammen. Og så håber vi, at du har lyst til at tage initiativ og løbe med dine egne idéer i de frie rammer, vi tilbyder.

Vi forestiller os, at du:

  • Læser en kreativ uddannelse – fx Kreativ Kommunikation på DMJX
  • Har interesse i eller erfaring fra bureauverdenen
  • Har sans for kreative processer
  • Er besat af æstetik og kan det basale inden for Adobe-programmerne
  • Måske kan du lidt med videoproduktion og fotografering, eller er klar på det
  • Kan lide at lege med ord
  • Forstår sociale medier, og måske kender du allerede Business Manager på Facebook?

Hvem er vi?

Vi er kendt for vores stærke kultur og vores store samfundsengagement. Vi har et engageret og kreativt team, som står klar til at sparre med dig og hjælpe dig og får dig til at føle dig hjemme. Bæredygtighed er en mærkesag for os, hvilket også vil fylde meget i dit arbejde - og så insisterer vi på, at den rette brug af ord kan forbedre verden, vi lever i; deraf vores motto: Hvert ord tæller.

Det praktiske:

Arbejdstiden udgør 15 timer/uge, og vi håber, at du har lyst til at arbejde fra vores kontor på indre Nørrebro. Hvis du er interesseret i stillingen, så send hurtigst muligt en kortfattet ansøgning, dit CV og din portfolio, hvis du har sådan en, til  Hvis du ikke har en portfolio, er du velkommen til at vedhæfte et par projekter, du har været med til at udvikle, og som du er stolt af. Vi holder samtaler løbende.

For yderligere information kontakt partner Eva Svavars eller tlf. 28 83 20 43. Opstart er hurtigst muligt.