Vil du skabe positiv forandring i samfundet, udvikle dig fagligt – og have det sjovt samtidig?

… Så skal du være hos os i et halvt år. Fra februar 2021 og seks måneder frem søger vi praktikanter, som har lyst til at være en aktiv del af et stort kommunikationshus. LEAD Agency huser godt 30 nysgerrige, skarpe og selskabelige kolleger i hjertet af Nørrebro. Vi forventer, at du har ambitioner om at skabe dialog, der sætter aftryk, at du vil være med til at udvikle koncepter og strategier, få budskaber og dagsordener ud at leve samt bidrage med din kreativitet.

Til gengæld kobler vi dig på spændende projekter fra første uge. Du kommer med på kundemøder, får din egen mentor og en unik mulighed for at suge til dig inden for en bred vifte af discipliner. Vi vil gerne sikre, at du bliver en integreret del af hverdagen på bureauet samtidig med, at du får dyb indsigt i de fagområder, vi arbejder mest med. Derfor bliver dit praktiske arbejde på kundeprojekterne suppleret med skræddersyede master classes, hvor husets specialister inden for public relations, kampagner og branding samt public affairs giver dig masser af faglig medvind. Vi sætter en stor ære i, at du går herfra klogere, end du kom.

Vi regner med, at du er i gang med en videregående uddannelse, er social og føler dig hjemme på en arbejdsplads med skarpe hjerner og et uformelt miljø. Du skal have styr på tingene, og du må meget gerne være udadvendt af natur og have lyst til at opbygge relationer.

Vi leder som udgangspunkt efter to forskellige profiler, men er du en kombination af dem begge, hører vi også meget gerne fra dig.

Vores nye praktikant inden for PR, branding og strategisk kommunikation skal være med til at udvikle kommunikationsstrategier, grundfortællinger, kreative koncepter og kampagner. Du kommer også til at få erfaring med PR og pressekontakt, og generelt vil dit arbejde handle om at engagere målgrupper og skabe forandring gennem kommunikation. Når det gælder de store kampagner, spiller det kreative og digitale ofte en nøglerolle. Derfor kommer du også til at få indblik i digitale strategier, opbygning af communities og udvikling af kreativt indhold til sociale medier.

Vores nye public affairs-praktikant skal tænde på at hjælpe organisationer og virksomheder med at varetage deres interesser over for beslutningstagere og interessenter i bred forstand. Public affairs-projekter i LEAD handler typisk om at etablere en forbindelse mellem samfundet og kundernes mål. Du skal bruge dit indgående kendskab til politik og samfundsforhold til at bygge alliancer, sætte dagsordener og finde de fællesnævnere, der gør kundernes budskaber relevante i en bredere politisk kontekst. Du kommer f.eks. til at lave interessentanalyser, bidrage til issues management og deltage i udvikling og eksekvering af større public affairs-strategier og politiske events.

For begge stillinger gælder, at gode engelskkundskaber er en forudsætning.

Arbejdstiden udgør 37 timer/uge. Hvis du er interesseret i en af stillingerne, kan du sende en kortfattet ansøgning og CV til lead@leadagency.dk. Vi holder samtaler løbende. For yderligere information kontakt chefrådgiver Anders Ellebyanders@leadagency.dk eller tlf. 22 92 92 90. Praktikperioden er med opstart i februar 2021.