Vil du skabe positiv forandring i samfundet, udvikle dig fagligt – og have det sjovt samtidig?

… Så skal du være hos os i et halvt år. Fra august 2020 og seks måneder frem søger vi praktikanter, som har lyst til at være en aktiv del af et stort kommunikationshus. LEAD Agency huser godt 30 nysgerrige, skarpe og selskabelige kolleger i hjertet af Nørrebro. Vi forventer, at du har ambitioner om at skabe dialog, der sætter aftryk, at du vil være med til at udvikle koncepter og strategier, få budskaber og dagsordener ud at leve samt bidrage med din kreativitet.

Til gengæld kobler vi dig på spændende projekter fra første uge. Du kommer med på kundemøder, får din egen mentor og en unik mulighed for at suge til dig inden for en bred vifte af discipliner. Vi vil gerne sikre, at du bliver en integreret del af hverdagen på bureauet samtidig med, at du får dyb indsigt i de fagområder, vi arbejder mest med. Derfor bliver dit praktiske arbejde på kundeprojekterne suppleret med skræddersyede master classes, hvor husets specialister inden for public relations, kampagner og branding samt public affairs giver dig masser af faglig medvind. Vi sætter en stor ære i, at du går herfra klogere, end du kom.

Vores nye praktikant inden for PR, branding og strategisk kommunikation skal være med til at udvikle kommunikationsstrategier, grundfortællinger, kreative koncepter og kampagner. Du kommer også til at få erfaring med PR og pressekontakt, og generelt vil dit arbejde handle om at engagere målgrupper og skabe forandring gennem kommunikation. Når det gælder de store kampagner, spiller det kreative og digitale ofte en nøglerolle. Derfor kommer du også til at få indblik i digitale strategier, opbygning af communities og udvikling af kreativt indhold til sociale medier.

Vi regner med, at du er i gang med en videregående uddannelse, er social og føler dig hjemme på en arbejdsplads med skarpe hjerner og et uformelt miljø. Du skal have styr på tingene, og du må meget gerne være udadvendt af natur og have lyst til at opbygge relationer.

Deadline for ansøgninger er 20. april 2020.

For alle stillinger i LEAD gælder, at gode engelskkundskaber er en forudsætning. Hvis du studerer kommunikation på DMJX, skal du gå på uddannelsens 6. semester.
Arbejdstiden udgør 37 timer/uge. Hvis du er interesseret, kan du sende en kortfattet ansøgning og CV til lead@leadagency.dk. Vi holder samtaler løbende. For yderligere information kontakt chefrådgiver Anders Elleby på anders@leadagency.dk eller tlf. 22 92 92 90. Praktikperioden er med opstart i august 2020. LEAD Agency bor i Ravnsborg Tværgade 5C, 2200 Købenavn N.